|
|||||||||||
Hvem gjorde det ekstra godt på nettet i 2004?
Der er nogen, der har gjort det ekstra godt på nettet i år 2004 og de skal have noget ros. Og så en pris - det man på engelsk og markedsføringsdansk kalder en award.
Vi kan lige så godt springe ud i det:
Anders modtager sin Vertikal Web Award for - i hvert fald halvdelen af - sine kværulantbreve, fremragende video og fanden-i-voldsk attitude. Dommerpanlet elsker ham fordi - ja, læs det selv i Anders egen tv-station - tanker uge 49/2004.
Men se så Flix.dk i 2004. De skriver i ny og næ velovervejede og præcise artikler, de tager ofte den lille mands parti og kolporterer interessante personlige historier. De faste skribenter (som f.eks. Farmand fra Farmands Taxa) er ofte læseværdige og vi ved ikke hvad.
Flix er ligesom Kommunikationsforum sådan et sted man kan smutte hen, når man ikke ved hvad man ellers skal lave og vil snuppe sig lidt lækkerlæsning. |
|
Polemiken for sjov idé og kamp for ytringsfriheden Det kan være meget godt at dagbladet Politiken har en læsernes redaktør/ombudsmand (i bunden), der skal sikre sig at alt går korrekt til. Men det er nu mindst lige så morsomt at Polemiken indtil flere gange om dagen bringer et korrektiv til Politiken - eller hvem der nu står for skud. Polemiken er en blog, men hæver sig informationsarkitektonisk over den brede hob ved at køre med en nøgleords-/kategoristruktur. At kategorierne så har navne som "Statsfeminisme", "Sverigestan" og "Hengemte nyheder" er bare et yderligere plus. Den ene af bloggens skribenter, La Kimpolina oplyser om sin tid inden for Politikens webmure: I øvrigt deltog jeg 3 år på deres online-debat. Den var glimrende, faktisk Danmarks bedste, indtil deres censorer fik øje på den. Så druknede den i emne- holdnings og personcensur, og til sidst forlod de bedste debattører den synkende skude [...] ... Og hele indlægget er korrekt arkiveret under: DR, Islam, Politisk korrekthed, Ytringsfrihed. Dommerpanelet ønsker Polemikens Il Kimpo og La Kimpolina til lykke med al den selvstændige aktivitet på nettet og den hylder fine debatpleje de også yder i kommentarsporet på Polemiken.net. |
|
Ekstrabladet for at gøre alting rigtigt Vi må se på måleresultaterne. Ekstrabladet.dk er en af Danmarks absolut bedst besøgte hjemmesider. De ligger foran alle andre aviser med en ekstremt solid margen. Det er fordi de gør omtrent alting rigtigt. De lærte at det drejer sig om hyppige opdateringer, korte artikler, masser af muligheder for at komme fra artikel til artikel, quirkies, groteskerier og det, der er værre. Det er dommerpanelets klare opfattelse at Ekstrabladet læser deres webstatistik med religiøs ildhu og hjernen tændt. Samtidig med at de arbejder hårdt for at lære nyt om hvordan man tuner sin hjemmeside endnu mere.
|
Jeg bestiller en harddisk mandag kl. 17:30, jeg får den leveret til døren tirsdag morgen kl. 8:45. Prisen er i bund og det fungerer bare. Sidste succesoplevelse var med SHG men omtrent alle aktører på Edb-priser, Gate2prices og Kelkoo ser ud til at kunne deres kram. Det er butikker som disse, der gør det muligt at bo på landet, og alligevel nyde et større udvalg af stads end typiske byboer. Alexanderband for deres første million Alexanderband kommer mestendels fra Grindsted og har i deres hele karriere selv stået for alt, der havde med deres underholdning at gøre. De har optrådt, kopieret, komprimeret, programmeret og distribueret det hele selv. De behersker alle Internet-bårne formater (tekst, html, flash, mp3, divx, rss, jpg...) og er nogle af Danmarks sjoveste og mest miskendte mænd. Her gør de status over deres første million besøgende. DR for at gøre det meste rigtigt DR har et, for webaktører, fænomenalt højt budget. De har råd til at tiltrække talent, de har råd til at efteruddanne og de har råd til at eksperimentere. Derfor var de først med RSS (blandt de store medier). Derfor kan man se alle afsnit af hits som Banjos Likørstue og Drengene fra Angora på DR/Skum. DR gør sig som de omtrent eneste i netradio og har sine steder fænomenalt god journalistik. Som Spitting Image engang spurgte: "The BBC - kunne du gøre det bedre for kun 3.5 millioner kroner om dagen?" |
|
Få din pris her Der er sikkert mange andre, der fortjener en Vertikal Web Award 2004. Men ovenstående var lige hvad vi kunne komme i tanke om. Så er der selve prisen.
Er det en spændende jernskulptur? Til disse spørgsmål er svarene nej, nej og nej. Vil du have noget fysisk, kan du selv købe og gravere det. Vi anbefaler et eller andet højteknologisk og smagfuldt á la 3D lasergravering (virker bedst med Internet Explorer). Vi har kun græsselig clip-art fra vores vanlige prisuddelingstjeneste. Vi har altid selv troet mest på priser, hvor der følger penge med. Men det er vi ligegodt for fedtede til. Det kan højst blive til en øl. Og så skal du selv møde op på adressen (uden kamera). Radio- og tv-værter ligger det også småt med, men i disse tider burde det være muligt at klare sig uden. Egentlig burde priserne overrækkes af webstjerner. Men det er jo jer, der er webstjernerne. Til lykke. |
|
|
Læs mere om medieboblen passion tekstformidling Weblogs om: medieboblen passion tekstformidling |
Print denne side Anbefal denne side © 2001-2010 Vertikal.dk Kenny Drews Vej 31, DK-2450 København SV, Denmark Steven Snedker ss@vertikal.dk (55767603/51841548) og Martin Jørgensen martin@vertikal.dk (20666701) Klik her for at gå til webbaseret kontaktformular ...om privatlivets fred |