|
|||||||||||
En yderst underholdende hjemmeside om et vistnok alvorligt emne.
Peter Herngaard vedligeholder Danmarks bedste liste over mystiske og obskure højreorienterede
bevægelser på sin hjemmeside. Og i den danske afdeling finder vi The
Glistrup homepage som primus inter pares - fremmeste blandt ligemænd.
Hjemmesiden er enormt omfangsrig og mildest talt lamslående. Det er ikke til at vide om den er
et udslag af avanceret ironi eller ægte brændende følelse for en række mere eller mindre
sammenhængende emneområder. Som det kan ses på nærtstående forsidebillede blandes
muslimer, vikinger, Nietzsche, tegneserier og sex i en pærevælling.
Håbet har sandsynligvis været at opskrive et sammenhængende verdensbillede ved at inddrage
alle disse elementer.
Men jeg må erkende, at jeg med min beskedne intelligens ikke var i stand til at forstå det manden
bag ønskede, at jeg ved læsningen skulle forstå. Visse konturer tegnede sig, men den pludseligt
oplysende erkendelse udeblev. Det kræver vist en ret speciel intelligens og hårdt slid at nå de
erkendelser skribenten har nået. Enhver er selvfølgelig fri til at gøre forsøget. Jeg begyndte dog
at søge i andre retninger.
Efter at have læst en 37 kb stor afhandling om vikinger garneret med udødelige citater fra store
filosoffer, statsmænd og forfattere begyndte jeg så småt at nære mistanke om at siden var et
tilfælde af voldsom kook-aktivitet. En kook (se AOD 1/97 s. 86 og
kooks-FAQ'en) er en person, der poster i særklasse
mærkelige og helst uforståelige artikler til Usenet, eller udviser gennemført, ekstrem og aldeles
bizar optagethed af et eller andet.
Alene den voldsomme mænge ringe korrekturlæst materiale og den rivende hast hvormed der i
de dage, jeg læste siden blev tilføjet nyt vidnende om mere virkelyst end omtanke.
Et opslag på forfatteren Bo Warming (warming@image.dk) på DejaNews afslørede igen
gennemført, ekstrem og aldeles bizar optagethed af et eller andet. Over en kort periode havde
warming@image.dk (Jens Peter Karlsen) (?) postet 830 (!!) indlæg i Microsofts Frontpage-nyhedsgruppe. Det bizarre er alle steder på siderne: i indholdet, i illustrationer, i strukturen og i
opsætningen. Og altså også på Usenet. Imponerende på en sært foruroligende måde.
Siden falder også meget godt ind i denne måneds net.snak. Den viser at der er hjemmesider om
racisme og sex på Nettet. Den understreger vist også den minimale skade sådanne hjemmesider
kan forøve, samtidig med at de drager med deres fascinerende anderledeshed og forbudthed.
Hvor forbudt den rent faktisk er i straffelovsmæssig henseende, er det lidt svært at afgøre. En
venstresnoet svækling ville sandsynligvis skue-chokeres og finde en del af materialet i strid med
straffelovens racismeparagraf. Siden ville bestemt heller ikke være tilladt i Singapore med dens
opfordringer til letlevenhed og negative omtale af en befolkningsgruppe eller to.
Heldigvis er siden udenfor de indigneredes rækkevidde, og The Glistrup homepage skulle
dermed være sikret et langt og bizart liv.
Læs mere om anmeldelse Weblogs om: anmeldelse |
Print denne side Anbefal denne side © 2001-2012 Vertikal.dk Kenny Drews Vej 31, DK-2450 København SV, Denmark Steven Snedker ss@vertikal.dk (55767603/51841548) og Martin Jørgensen martin@vertikal.dk (20666701) Klik her for at gÃ¥ til webbaseret kontaktformular ...om privatlivets fred |