Råd om tekstformidling på websider - Gode tekster kan laves i alle redigerings- eller Content Management Systemer - Vertikal.dk
Vertikal logo - klik for at komme til forsiden
Tillidsvækkende mennesker
Vertikal.dk
203 artikler
82 nøgleord
10 salgstekster
254 billeder
Læsestof
Nyeste artikler
Mest læste artikler
Alle artikler
Nøgleord
Tjenester
Domænengeist
Så kendt er du
Så populær er du
Få en gratis titel
 
Steven Snedker og Martin Jørgensen til leje     
 

  Print Anbefal Kommentér Statistik

Artikelfakta:
Publiceret: 11/08/2001 11:38 
Redigeret: 11/08/2001 11:38 

Læst: 8845 gange

Nøgleord: 
tekstformidling
formidling
hypertekst
journalist
rÃ¥d om


Råd om tekstformidling på websider

Skrivning til nettet er en disciplin, der ofres alt for lidt opmærksomhed, og den bagvedliggende teknik forhindrer ofte god tekstformidling   

Af Martin Jørgensen

Reglerne er enkle:

  • Skriv kort
  • Del op
  • Lav hypertekst
  • Skriv ikke kronologisk
  • Følg de klassiske regler
På nettet er der nye ting at tage hensyn til i forhold til papiret. Først og fremmest er der stor forskel på at se på en skærm og se på et stykke papir. Det er i mine øjne en meget dårlig idé at skrive til nettet med henblik på at læseren skal printe teksten. Der skal selvfølgelig være en særlig version til udskrift, hvis ikke det almindelige layout egner sig, men det skal ikke være nødvendigt at udskrive for at læse. Vi er mange - og vi bliver stadig flere - der læser på skærmen.
SÃ¥ skærmen er altsÃ¥ dit papir — med de begrænsninger og muligheder det giver.
   

   Banal tekst Klik for at fÃ¥ et direkte link hertil
Den banale tekstformidling drukner i al snakken om optimering, webdesign og usability. Designere, journalister, webmastere, markedsføringsfolk og mange andre glemmer at der kan opnÃ¥s utroligt meget ved at skrive og strukturere en tekst, sÃ¥ den egner sig til formidling pÃ¥ en webside.   
Skriv kort Klik for at fÃ¥ et direkte link hertil
Jeg mener ikke pinligt kort, staccato eller amputeret, men blot velovervejet og præcis tekst.
   
Del op Klik for at fÃ¥ et direkte link hertil
Hvis teksten skal være lang og der ikke kan skæres, så del den i nogle bidder, så den kan vises i afsnit eller over flere skærme. Det sidste er et temperamentsspørgsmål. Min erfaring er dog at de sidste afsnit læses mindre end de første ganske som den nederste trykt tekst læses mindre end den øverste. Giv under alle omstændighederne læserne en samlet oversigt over delene.
   
Lav hypertekst Klik for at fÃ¥ et direkte link hertil
I modsætning til papirtekst eller kontinuerte medier som tv og radio, så åbner nettet mulighed for at lave tekst, der er diskontinuert.
  • Teksten kan forgrene sig - og principielt samles igen
  • Den kan give læseren valgmuligheder
  • Den kan lave vilkÃ¥rlige lokale og globale spring
Husk pÃ¥ der er tale om et interaktivt medie, hvor læseren bestemmer farten i ekstrem grad. Det er en god regel at bryde med vanetænkningen om teksten som et kontinuum - en række af tekstbobler pÃ¥ en linie. Det er ogsÃ¥ en god idé at bryde med tanken om teksten som en træstruktur. Den struktur er faktisk lige sÃ¥ rigid som en streng - blot med en dimension mere. Tænk hellere pÃ¥ teksten som en række elementer, der er indbyrdes forbundet — med hyperlinks — men ikke har noget hierarki. Der kan være en naturlig start eller indledning, men læserne vil snart gøre enhver tanke om naturlig rækkefølge til skamme. Hvis vi giver dem mulighed for at springe, sÃ¥ gør de det. OgsÃ¥ pÃ¥ mÃ¥der, som vi ikke kan forestille os.
   

Skriv ikke kronologisk Klik for at fÃ¥ et direkte link hertil
Man kan ikke regne med at læserne gør som i en bog eller en trykt artikel. De fleste læser fra starten og følger kronologien på papiret. Det vil sige at man ofte kan antage, at læseren har forudsætningerne fra første del på plads før anden del læses. Papirlæseren kan bryde reglerne, men gør det meget sjældnere end weblæseren. På web kommer vi oftest midt ind i det hele - fra et hyperspring, en søgemaskine eller en lokal søgning. Hvis det er et krav at man har afkodet og forstået forløbet i teksten, er der overhængende fare for at tabe læseren.
  • Hjælp læseren til en forstÃ¥else af forløbet hvis det er der
  • Angiv veje til den logiske start, hvis ikke den er umiddelbart synlig
  • Giv læseren oversigter over overordnede strukturer i teksten
  • Tag intet for givet   

Klassiske regler Klik for at fÃ¥ et direkte link hertil
Man skal også bruge de helt klassiske dyder, når man skriver til web. Det burde sige sig selv, at resultatet præsenteres i et layout, der er så godt og letlæst, som muligt... men det er en helt anden snak. Jeg er en varm fortaler for følgende punkter, som jeg synes er god skik i stort set al formidlende skrivning:
  • Deklarer hele teksten med en sigende eller fængende overskrift og en indledning i form af en manchet eller forrider
  • Giv læseren en forventning om, hvad der kan læses, allerførst i teksten
  • Drag eventuelle konklusioner i starten af teksten
  • Giv teksten struktur sÃ¥ læseren kan navigere visuelt i den
  • Giv læseren mange indgange i form af elementer, der trækker opmærksomhed
  • Del teksten op i sektioner - afsnit - med deklarationer - afsnitsoverskrifter - for hvert eller tydelige indgange - for eksempel uncialer eller mellemslag
  • Isolér elementer, der skiller sig ud fra den løbende tekst. Lav tekstbokse, faktabokse, lister, skemaer eller lignende
  • Skriv billedtekster ved billeder og forklaringer pÃ¥ alle grafer og andre illustrationer med mindre der er tale om ren staffage
  • Sæt altid en afsender pÃ¥ i form af en byline eller et forfatternavn - med mindre teksten virkelig skal være neutral
Bruges disse forskellige tekstelementer og virkemidler fornuftigt, kan det dårligt gå galt.
   

Systemets begrænsninger Klik for at fÃ¥ et direkte link hertil
De gange hvor jeg har undervist eller snakket med mennesker, der skriver til onlinepublicering, har jeg gang på gang oplevet en forståelse for at tekst til nettet er anderledes end tekst til papir. Men journalisterne har pevet over systemernes begrænsninger. De værktøjer, som stilles til rådighed for skribenter og redaktører på onlinemedierne, er ofte pinligt primitive. De er for det meste bygget op med det mål for øje, at teksten skal kunne styres bag kulisserne frem for at blive formidlet godt overfor læserne.

Styring er da vigtig, men det sælger ikke. God formidling sælger, og hvis det tekniske afspejler kravene til at teksten skal kunne følge de ovenstående regler, så er både skribent og læser bedre stillet.
   

Ingen begrænsninger Klik for at fÃ¥ et direkte link hertil
Udgangspunktet må altid være læsernes krav og adfærd, dernæst kommer skribentens ønsker og til sidst kommer de tekniske overvejelser. Jeg skriver med fuldt overlæg ikke begrænsninger selv om jeg ved at mange tekniske afdelinger foretrækker at formulere det sådan. Der er nemlig principielt ingen begrænsninger. Alt kan gøres. Der sættes desværre ofte nogle praktiske grænser på grund af tid eller økonomi - eller konkrete mangler ved teknikken.

Samtidig er skribenter og redaktører ofte meget fokuserede på deres brug af systemet. Det hedder betegnende nok et redigeringssystem og ikke et formidlings- eller præsentationssystem. Måske skulle vi arbejde på at indføre den betegnelse?
Hvis systemet bygges op med formidlingen som fundament, så kan der prioriteres i god tid, og det, der sorteres fra, bliver ikke funktioner og elementer, der er kritiske for formidlingen og dermed læsernes oplevelse. Så må skribenten arbejde hårdere med sine værktøjer og teknikken virkelig svede for at opfylde kravene. Det er trods alt det, de får deres penge for.
   

Yderligere fordele Klik for at fÃ¥ et direkte link hertil
Den velskrevne og veltrukturerede tekst har yderligere fordele oven i at være læseværdig. Nettets søgesystemer lægger i stigende grad vægt på selve teksten på siden, og i mindre grad vægt på tekniske krumspring som META-koder og andre skjulte elementer. Den velskrevne tekst vil rumme et varieret udvalg af ord om emnet, og derfor skabe søgemaskinehits på mange nøgleord.

Læs mere om søgemaskineoptimering i artiklen RÃ¥d om søgemaskineoptimering.   


Mine (og andres) definitioner
Afsnit
Den del af teksten, der findes mellem to tvungne linieskift
Brødtekst
Den løbende tekst
Byline
Forfatternavn
Forrider
En indledende tekst, der kommer før overskriften eller titlen
Global
Omfatter hele webstedet
Hyperspring
En henvisning, der peger et andet sted hen - lokalt, globalt eller helt ud af systemet
Indgang
Det første afsnit i en sektion
Lokal
Omfatter hvad der er i umiddelbar nærhed
Manchet
Indledningstekst der kommer efter titlen. Også kaldet trompet
Mellemrubrik
Afsnitsoverskrift
Mellemslag
Blank linie mellem to afsnit
Redigeringssystem
Den almindelige betegnelse for intranettet, der bruges til at redigere teksten
Regional
Omfatter én eller flere sektioner i teksten
Rubrik
Stor overskrift. Kan være i flere lag, for eksempel med underrubrik og manchet
Sektion
Enhver identificerbar tekstenhed ned til afsnitsniveau
Titel
Tekstens bærende overskrift
Trompet
Indledningstekst der kommer efter titlen. Også kaldet manchet
Tvunget linieskift
Et linieskift, der forbliver uanset tekstens formatering
Uncial
Stort indledningsbogstav
Underrubrik
En kort støttetekst under titlen
 

 

 

 

   

  
Forrider: En indledende tekst, der kommer før overskriften eller titlen
Rubrik: Tekstens bærende overskrift
Underrubrik: En kort støttetekst under titlen

Manchet: Indledningstekst der kommer efter titlen. Også kaldet trompet

Byline: Forfatternavn

Uncial: Stort indledningsbogstav, som kan indlede et...
Afsnit: Den del af teksten, der findes mellem to tvungne linieskift. Alt dette er en del af tekstens
Brødtekst: Den løbende tekst.

Mellemrubrik: Afsnitsoverskrift
Efterfølges af en
Indgang: Det første afsnit i en sektion, som atter danner et
Afsnit: Den del af teksten, der findes mellem to tvungne linieskift sammen med resten af teksten indtil næste linieskift. Alt dette er en del af tekstens Brødtekst: Den løbende tekst.
Mellemslag: Blank linie mellem to afsnit
Global: Omfatter hele webstedet, Regional: Omfatter én eller flere sektioner i teksten
Lokal: Omfatter hvad der er i umiddelbar nærhed.
Tvunget linieskift: Et linieskift, der forbliver uanset tekstens formatering
Hyperspring: En henvisning, der peger et andet sted hen - lokalt, globalt eller helt ud af systemet
Redigeringssystem: Den almindelige betegnelse for intranettet, der bruges til at redigere teksten. Af nogen også kaldet Content Management System eller blot CMS.
Rubrik: Stor overskrift. Kan være i flere lag, for eksempel med underrubrik og manchet
Sektion: Enhver identificerbar tekstenhed ned til afsnitsniveau.   



Læs mere om tekstformidling formidling hypertekst journalist rÃ¥d om 
Weblogs om: tekstformidling formidling hypertekst journalist rÃ¥d om 
 
Vi sælger skamløst viden om og assistance med Klik for at fÃ¥ et direkte link hertil
Ring inden den 14/02/2012 og få et ekstra godt tilbud!


  Print denne side  Anbefal denne side
© 2001-2012 Vertikal.dk Kenny Drews Vej 31, DK-2450 København SV, Denmark
Steven Snedker ss@vertikal.dk (55767603/51841548) og Martin Jørgensen martin@vertikal.dk (20666701)
 Klik her for at gÃ¥ til webbaseret kontaktformular  ...om privatlivets fred