|
|||||||||||
Skrivning til nettet er en disciplin, der ofres alt for lidt opmærksomhed, og den bagvedliggende teknik forhindrer ofte god tekstformidling
Reglerne er enkle:
|
|
Skriv ikke kronologisk Man kan ikke regne med at læserne gør som i en bog eller en trykt artikel. De fleste læser fra starten og følger kronologien på papiret. Det vil sige at man ofte kan antage, at læseren har forudsætningerne fra første del på plads før anden del læses. Papirlæseren kan bryde reglerne, men gør det meget sjældnere end weblæseren. På web kommer vi oftest midt ind i det hele - fra et hyperspring, en søgemaskine eller en lokal søgning. Hvis det er et krav at man har afkodet og forstået forløbet i teksten, er der overhængende fare for at tabe læseren.
|
|
Klassiske regler Man skal også bruge de helt klassiske dyder, når man skriver til web. Det burde sige sig selv, at resultatet præsenteres i et layout, der er så godt og letlæst, som muligt... men det er en helt anden snak. Jeg er en varm fortaler for følgende punkter, som jeg synes er god skik i stort set al formidlende skrivning:
|
|
Systemets begrænsninger De gange hvor jeg har undervist eller snakket med mennesker, der skriver til onlinepublicering, har jeg gang på gang oplevet en forståelse for at tekst til nettet er anderledes end tekst til papir. Men journalisterne har pevet over systemernes begrænsninger. De værktøjer, som stilles til rådighed for skribenter og redaktører på onlinemedierne, er ofte pinligt primitive. De er for det meste bygget op med det mål for øje, at teksten skal kunne styres bag kulisserne frem for at blive formidlet godt overfor læserne. Styring er da vigtig, men det sælger ikke. God formidling sælger, og hvis det tekniske afspejler kravene til at teksten skal kunne følge de ovenstående regler, så er både skribent og læser bedre stillet. |
|
Ingen begrænsninger Udgangspunktet må altid være læsernes krav og adfærd, dernæst kommer skribentens ønsker og til sidst kommer de tekniske overvejelser. Jeg skriver med fuldt overlæg ikke begrænsninger selv om jeg ved at mange tekniske afdelinger foretrækker at formulere det sådan. Der er nemlig principielt ingen begrænsninger. Alt kan gøres. Der sættes desværre ofte nogle praktiske grænser på grund af tid eller økonomi - eller konkrete mangler ved teknikken. Samtidig er skribenter og redaktører ofte meget fokuserede på deres brug af systemet. Det hedder betegnende nok et redigeringssystem og ikke et formidlings- eller præsentationssystem. Måske skulle vi arbejde på at indføre den betegnelse? Hvis systemet bygges op med formidlingen som fundament, så kan der prioriteres i god tid, og det, der sorteres fra, bliver ikke funktioner og elementer, der er kritiske for formidlingen og dermed læsernes oplevelse. Så må skribenten arbejde hårdere med sine værktøjer og teknikken virkelig svede for at opfylde kravene. Det er trods alt det, de får deres penge for. |
|
Yderligere fordele Den velskrevne og veltrukturerede tekst har yderligere fordele oven i at være læseværdig. Nettets søgesystemer lægger i stigende grad vægt på selve teksten på siden, og i mindre grad vægt på tekniske krumspring som META-koder og andre skjulte elementer. Den velskrevne tekst vil rumme et varieret udvalg af ord om emnet, og derfor skabe søgemaskinehits på mange nøgleord. Læs mere om søgemaskineoptimering i artiklen Råd om søgemaskineoptimering. |
Rubrik: Tekstens bærende overskrift Underrubrik: En kort støttetekst under titlen Manchet: Indledningstekst der kommer efter titlen. Også kaldet trompet Byline: Forfatternavn
Uncial: Stort indledningsbogstav, som kan indlede et...
Mellemrubrik: Afsnitsoverskrift |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Læs mere om tekstformidling formidling hypertekst journalist råd om Weblogs om: tekstformidling formidling hypertekst journalist råd om |
Print denne side Anbefal denne side © 2001-2012 Vertikal.dk Kenny Drews Vej 31, DK-2450 København SV, Denmark Steven Snedker ss@vertikal.dk (55767603/51841548) og Martin Jørgensen martin@vertikal.dk (20666701) Klik her for at gÃ¥ til webbaseret kontaktformular ...om privatlivets fred |